BL §§114-116 Ungestøtte
Unge over 18 år tilbydes ungestøtte (efterværn) i form af en støttekontaktperson, der hjælper den unge med en stabil overgang til voksenlivet. Støttekontaktpersonen har en bred erfaring og har arbejdet med unges problematikker i sit professionelle virke. Ungestøtte af efterværn tilbydes frem til at den unge fylder 23 år efter BL § 114 (tidligere SEL § 76) Hvem er berettiget til ungestøtte? Unge, som allerede har en kontaktperson jf. § 52, stk. 3, nr. 6, og som fylder 18 Unge som har været anbragt op til det 18. år EFTERVÆRN NÅR ANBRAGTE OG SÆRLIGT STØTTEDE BØRN FYLDER 18 ÅR LevaNord kan tilbyde støtte til unge med diverse problematikker. Efterværn er en hjælp til unge, der op til det 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller har haft en fast kontaktperson til at støtte gennem opvæksten. Mange af disse unge har fortsat et behov for støtte for at få en god start på voksenlivet. Tildeles de ikke efterværn, står de alene ved det fyldte 18. år, hvilket kan skabe utryghed og ustabilitet omkring den unge, der har et svagt eller ikke eksisterende netværk.
